søndag den 31. marts 2013

Kan du gætte hvad jeg laver??

 
 
                                         Jeg har gang i noget til Liva, kan du mon gætte hvad det er??

lørdag den 30. marts 2013

Elefant wallstickers

 

Jeg har længe haft folie liggende til at lave wallstickers. Og nu har jeg fået klippet lidt elefanter. De er tiltænkt det fælles børneværelse, vi skal have lavet til de to mindste i løbet af foråret. Det er større projekt da rummet skal skrælles helt. Men man skal jo starte et eller andet sted.

Her er alle de dejlige farver jeg har at vælge imellem.

fredag den 29. marts 2013

Påskens buketter

 
 

Jeg kan godt lide at binde en buket når vi skal ud. Jeg har ikke rigtig forstand på det, så jeg sætter dem bare sammen som jeg lyster. Men her er påskens buketter, som ikke er særlig påske agtige, men tilgengæld i dejligste forårs farver.

 
 
Fransk anemone
 
 
Jeg er  helt vild med blomster og har læst om hver en havebog der findes (overdrivelse fremmer forståelsen).
Vi er så heldige at vi bor lige ved Køge torv, og hver onsdag og lørdag for vi kastet blomster i nakken til ingen penge. Hvilket jeg til tider har lidt svært ved at styre.

De mange roser inden de blev klargjort og kom i buketterne.

Så ligger blomsterne klar til at blive bundet.


torsdag den 28. marts 2013

Flere hagesmækker


Når jeg nu alligevel var igang med at lave nogle til kusinen, kunne mine børn lige så godt få lidt ekstra hagesmækker også. Jeg har lavet en del af dem meget lange, da Liva gerne vil have dem så lange, at tallerken kan stå på dem. Igen er der bare brugt hvad vi lige havde af tekstil voksdug og skråbånd.


Til min lille niece


En lille "bare lige fordi jeg hørte at i manglede" gave. Jeg er så heldig at min kæreste søster har fået en dejlig datter næsten samtidig med at vi fik Victor. Det er altid en stor fornøjelse at være sammen med dem. Sidst vi sås sad lækre Lærke og spiste grød og mos, og hendes mor fortalte at hun kun havde en!! hagesmæk, det går jo ikke.
Så straks da vi kom hjem, satte jeg mig til at sy disse til hende. De er syet af lidt tekstil voksdug (IKKE pvc) jeg havde liggende og hvad vi nu lige var leverings dygtige i af skråbånd (her lyserød - undskyld Katrine).
De er igår sendt afsted med posten så Lærke rigtig kan få lov til at svine.

onsdag den 27. marts 2013

Et broderet sengetæppe til Ida


Idas sengetæppe er broderet og derfor helt anderledes end de to mindstes. Og det har godt nok taget langt tid at lave. Men tiden da jeg ventede hende - mit første barn - var en hel anden, derfor fik hun sådan et af slagsen.
Jeg beklager på forhånd de mange billeder.




 
 


 





 
 

Livas sengetæppe kan ses lige her, og Victors sengetæppe her.


 



 











 

 






 




tirsdag den 26. marts 2013

Et hæklet sengetæppe til Liva


Livas sengetæppe er hæklet - og det har taget langt tid for mig at lave. Særligt fordi at det er lidt kedeligt at lave de samme firkanter hele tiden, så det røg mange gange på stand by. Men det nåede lige at blive færdig til hendes ankomst.


 Jeg endte med at give alle lapperne en hvid kan, så et blev lidt mere "roligt" end først planlagt.

Du kan se Victors sengetæppe lige her.

mandag den 25. marts 2013

Et sengetæppe...


Kan laves på mange måder. Jeg har lavet et til hver af mine tre børn da de blev født og de er alle meget forskellige.
Det jeg viser i dag er det jeg har lavet til min søn, og er derfor det nyeste af slagsen.
Det er et helt almindelig patchwork tæppe med brun fleece bagside.


Af stof er der blandt andet brugt, byGraziela turkise hjerter og æbler, så er der elefanter fra Night and Day "sovetrine", en del forskelligt småfolk og ellers forskellige rester af nyere stof.

søndag den 24. marts 2013

100 muffins på en eftermiddag


I anledning af min kærestes fødselsdag skulle der bages en masse - blandt andet 100 muffins. Så det blev bagt på en eftermiddag med en baby på armen. Jeg havde kun en metalform med plads til 12 muffins og så tager det altså tid, men heldigvis kom en fra mødregruppen mig til undsætning med en ekstra form, så jeg kunne bage hele 24 af gange - hurra.

Muffins med æble, hasselnødder og kanel

Muffins med chokolde og hasselnødder

Og nej det er ikke vores hus men naboens. Men flag og balloner var hos os.



fredag den 22. marts 2013

Tillykke til manden min


Min dejlige kæreste og den bedste far man kunne tænke sig for sine børn bliver 30 år idag.
Stort tillykke med fødselsdagen skat, jeg elsker dig helt op til månen og tilbage igen.


torsdag den 21. marts 2013

Baby heldragt


Jeg har forsøgt at lave en heldragt til lillemanden. Det drillede lidt, jeg synes stadig det er svært med den smalle rib, og så kræver det nogle kræfter at presse trykknapperne igennem de tre lag stof ved benene. Men af et begynder forsøg at være, synes jeg den er blevet ok.


Stoffet er købt her, og jeg har tidligere syet en body og en kjole i det.

onsdag den 20. marts 2013

Jeg leger stadig med jersey


Jeg har lavet denne meget enkle jersey kjole til min store pige. Hun har selv valgt stoffet og det er købt her. Jeg skal lige vende mig til at hun ikke rigtig er til sådan noget pusse nusset tøj længere. Godt at jeg har fået to små mere, jeg med glæde kan lokke i det lidt endnu.



Der blev også lige til et par leggings til lillesøster. De er syet fuldstændig som disse.

Endnu en prinsesse kjole


Moar... Mig gerne have en lyserød. Og så måtte jeg igang igen. Samme mønster som denne blot med korte ærmer.

tirsdag den 19. marts 2013

Man er vel en prinsesse


Her hjemme har det alle dage været et hit at klæde sig ud, og gerne som prinsesse. Jeg har syet en del prinsesse kjoler til min store pige, og efter jeg nok gange har set den lille pige forsøge at gå rundt i alt for store prinsesse kjoler, tænkte jeg, at nu var det tid til at få lavet et par stykker til hende.
Kjolen er syet efter dette mønster.

mandag den 18. marts 2013

En jersey body


Jeg har forsøgt mig med en body med amerikansk lukning. Jeg har forsøgt at skabe et mønster der passer til min "baby´s" krop - altså lidt kort og lidt tyk ;) Den er egentlig ret simpel at sy, jeg synes dog ikke at ribben var det letteste at montere. Gode råd modtages med glæde?

 
Stoffet er det samme som er brugt til denne kjole. Og det er købt her.