tirsdag den 20. august 2013

Alt hvad vi har tilbage...

Alt hvad vi har tilbage af minder fra min 30 års og Idas 9 års fødselsdag, er dette kamera dæksel. Jeg havde fødselsdag d. 7.7. og Ida den 14.07. Jeg var så heldig at få et helt nyt spejlrefleks kamera af mine forældre i 30 års fødselsdagsgave. Og det blev også flittigt brugt, blandt andet til at tage billeder af mine store fest der blev holdt d. 13. juli og til Idas fødselsdag d. 14. juli. Der var også en masse billeder fra vores ferie, strand-, skov- og cykelture, og ikke mindst en masse billeder af sommer børnene. Men alt er væk. Natten mellem dem 15. og 16. juli havde vi indbrud. Som i at der var tyve i vores hus imens vi lå og sov på første sal. De har taget alt hvad vi har af værdi, normalt intet, men jeg havde jo lige holdt 30 års fødselsdag og alt hvad jeg havde fået der, har de taget. Som i alt - selv små kort fra børnene. Idas fødselsdags gaver er også væk, værst af alt (for hende) hendes mobil telefon, som hun netop havde fået.
Jeg er ked af alt det vi har mistet, men mest af alt over alle de billeder der er væk. Jeg er ked af at vores ferie er brugt på at tale med forsikringsselskaber, låsesmede og glarmester. Jeg er ked af at vi har mistet alt hvad vi havde af selv den mindste værdi, men mest af alt er jeg ked af, at der har været nogle inde i vores hus, og særligt imens vi var hjemme.
Jeg takker ham for oven over at vi bare sov fra det hele. Jeg tør ikke tænke tanken til ende om hvis vi var vågnet midt det hele, og var gået ned til de mennesker, der var så kyniske, at de var i stand til at gå ind i et hjem velvidende om at vi var hjemme.

6 kommentarer:

  1. Puha sikke en modbydelig omgang. Det er alles store frygt I lige har oplevet. Godt i sov fra det hele!
    Knus i din retning!

    SvarSlet
  2. Ja Barbara det var en forfærdelig oplevelse. Jeg er så lykkelig over at vi bare sov fra det hele. Mine store pige står tit op om natten og går ned og tisser, godt det ikke var denne nat. Tak for knusene :)

    SvarSlet
  3. Det er så frygtelig en følelse, at noget har gået og hapset ens ting. Vi havde selv indbrud for snart et år siden, hvor vi også lå og sov på 1. salen. Jeg er også glad for at vi bare sov fra det. Hvor er det bare ærgeligt at alle billederne er væk, de er jo ikke sådan at erstatte…
    Nu kan jeg se at det er ved at være et stykke tid siden, så jeg håber i er ved at have lagt det bag jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det skrækkeligt at I også har prøvet det, og tænkt at der er nogle der kan være så kolde at bryde ind et sted hvor der er nogen hjemme. Jeg håber at I er kommet nogenlunde ovenpå den frygtelige oplevelse.
      Ja det er værste er de billeder der er væk, det er helt uerstatteligt.

      Slet
  4. det var dog rædselsfuldt! Jeg er helt rystet over at læse om det og kan kun forestille mig hvor frygteligt det har været for jer. Pyha.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
  5. Det var en forfærdelig oplevelse - den er selvfølgelig lagt mere bag os fordi det nu er nogle måneder siden, men den vil altid være en del af os, og livet bliver aldrig helt det samme som før.

    SvarSlet