lørdag den 29. juni 2013

retro nederdel

Nederdel til Liva syet i noget af mit ynglings retro stof.
Stoffet er i så god stand at jeg aldrig tror at det har været brugt.

Vi har brugt det sidste lange stykke tid i haven, for den har virkelig trængt til en ordentlig omgang, men i disse dage, hvor vejret har været lidt skidt, har jeg fået lidt tid ved symaskinen.
Det er der blandt andet kommet denne nederdel ud af, det er fuldstændig samme princip som denne, denne og denne. Men de bliver brugt flittigt herhjemme af mindste pigen og jeg har da allerede en mere i tankerne.
Jeg håber på lidt mere sytid i weekenden, som også byder på Victors 1 års fødselsdag, for min kærestes familie. For mindste manden bliver 1 år på torsdag - 1 år det er slet ikke til at begribe.


Lille manden der viser hvor står han er.

søndag den 9. juni 2013

Jeg er forelsket....


I denne lille kat. En dejlig hun killing med den sødeste og tykkeste pels. Hun er bare så nuttet. Vi er katte mennesker herhjemme, og vi har også før haft kat. Men da vi mistede den blev vi enige om, at vi ikke ville have en ny, imens vi havde helt små børn.
Det kan jo være lidt noget grisseri, altså med kattebakke, og en baby der lige har lært at kravle. Men så var det, at jeg faldt over denne lille kat. Og så er det pludselig lidt svært at huske, hvad det helt var den aftale gik ud på.
Men jeg er i tvivl, skal hjertet eller fornuften sejre???

onsdag den 5. juni 2013

Barnets første år bog

 

Jeg er bagud big time bagud. Jeg har til min store pige (der fylder ni om en måned), lavet et fint album med hendes første år. Klippet og klistret og skrevet side op og side ned, om alt hvad hun har foretaget sig i hele hendes første år. Men så er jeg ligesom også gået i stå ved det.
Jeg har jo efterfølgende fået to børn mere, og hvad har jeg lavet til dem - intet. Jeg har da fået gemt lidt forskelligt og har lidt løse lapper hvorpå der står skrevet hvornår de lærte at kravle og gå osv.

Men det er bare så uoverskueligt at få samlet det, så nu har jeg valgt en anden løsning. Jeg har lavet en fotobog til Liva. Ikke lige så personligt, men i hvert fald en start, hvor der er samling på alle de gode øjeblikke fra hendes første år.
Jeg har på en del af billederne skrevet lidt forskellig fakta, fx på et billede hvor hun kravler hvornår hun lærte det, skrevet på billederne hvor hun spiser for første gang, valgt billeder hvor hun leger med hendes ynglings legetøj og skrevet det osv. Så der er samlet lidt af alle de der små ting, man med tiden glemmer.

Jeg lavede den imens jeg gik og ventede på svar fra lægen. Alt den bekymring jeg havde i forbindelse med det, gav meget lidt nattesøvn, og når jeg alligevel ikke kunne sove var det dejligt at kigge på billeder af min dejlige lille pige.
Vi er blevet rigtig glade for bogen, og Liva selv elsker at kigge i den og spørger meget ind til alle billederne. Det tog dog alligevel ret langt tid at lave, men det er der ikke noget at sige til når jeg havde mange tusinde billeder at vælge mellem - og bogen endte da også med at nå max side antalet på 98 sider.
Nu må jeg bare igang med den næste.






tirsdag den 4. juni 2013

Projekt legetårn II


Hurra for sol og for energi. Så er legetårnet malet og sandkassen er fyldt - så nu kan der bare leges. Vi skal dog lige lære hele byens katte, at det ikke er deres nye lækre kattebakke. En eller anden form for net må skaffes - snarest.
 

mandag den 3. juni 2013

Projekt legetårn I


Vi har fået lavet hjørnet færdig. Alt barken er lagt ud, og bærbuskene er blevet plantet om, så de nu står bedre. Så skal der bare lige såes græs. Så har vi fået et legetårn foræret af min onkel, og det er nu kommet op. Det skal lige males før det er helt klar, og der skal sand i bunden, men børnene har allerede taget det i brug. De har også kun ventet 1½ år på at det kom op - hovsa.