lørdag den 19. april 2014

Fastelavn i haven


Hvorfor bliver der ikke holdt fastelavn nogen steder henne længere? Altså hvis man ikke bor i en ejendom, der står for det, eller går til gymnastik eller svømning? Jeg har i hvert fald ikke kunne finde noget her i Køge.

Så i år, fik Ida lov til at invitere pigerne fra klassen hjem til fastelavns fest. Med fastelavnstønde, lav dit eget fastelavnsris og hjemmelavede fastelavnsboller.

Ida, Liva og Victor havde fået lov til at male tønden inden, så den blev rigtig fin. Ida havde bagt fastelavnsboller, og vi havde fundet alt vores krea gejl frem, så der var rig mulighed for alle, at lave lidt forskellig pynt til et fastelavnsris.

En super dag - dog en enkelt erfaring rigere. Lad være med at købe en stor tønde, lad være med at lade faren tage et enkelt slag - for selvfølgelig fik han slået bunden ud, efter at pigerne havde slået løs i en hel time - HOVSA.

Idas side af tønden.

Livas side af tønden

Victors side af tønden


Liva fik lov til at side med til bords med de store piger.






Idas fastelavnsboller før glasur og krummel



torsdag den 17. april 2014

fastelavn er mit navn...

Victor som hjemmegjort Peter Pan.
Ida mussen i et tylskørt båndet af smalle strimler af tyl. Der blev brugt 8 meter til dette skørt. Desværre fik Ida spildt på sin hvide bluse lige som hun skulle ud af døren, så derfor en ikke helt hvid engel.

Liva ville til en afveksling være prinsesse. Hun har selv sørget for alt hvad hun skulle have på. Og inden turen gik i børnehave, røg der også fire halskæder mere på og seks armbånd. Kjolen hun har på er denne.


Jeg ved jeg er bagud, men her er mine dejlige fastelavns børn. Dem alle i noget hjemmegjort efter eget ønske.

onsdag den 16. april 2014

Afskeds blomster



Min lille store Liva flyttede d. 1.april 2014 stue i børnehaven. Hun hører nu til i gruppen med de ældste børn, til trods for at hun kun er 3 år og 5 måneder. Heldigvis er det stadig i samme hus, som er et dejligt lille et af slagsen. Men de fire pædagoger hun ikke længere skal have, skulle selvfølgelig have en blomst og et kort med på vejen.

Victor skulle også have rykket en stue op. Men han har det desværre stadig rigtig svært ved at gå i vuggestue. Dette har jeg skrevet lidt mere om her. Han er nu den ældste blandt alle de nye små børn, men måske kan det give ham lidt ekstra tro på sig selv. Måske bliver det en god ting, når nu han er nummer 3 i rækken herhjemme. 





tirsdag den 15. april 2014

Se hvad jeg har vundet...


Jeg har været så heldig at vinde denne store omgang sprød "chips" fra Kims. Jeg har vundet dem lige her. Hele familien sige mange mange tak.