tirsdag den 3. februar 2015

Taknemmelighed


Min lille Victor er kommet til skade. Hans mor var så fræk at løbe efter ham for at kilde ham, han ville springe i dækning, men kom til at springe lige ind i en hylde.
Dette resulterede i en meget dyb flænge mellem næse og overlæbe. Jeg kunne med det samme se, at det krævede læge hjælp. Jeg får kaldt på Johan, og sagt: "hent Louise, HENT LOUISE NU!!"
Med stor hast løber han ind og henter Louise. Louise er vores nabo, vores ven og vores heltinde - intet mindre.
Louise sidder midt i sin aftensmad med sin familie, men efter få minutter står hun inde hos os med lim og strips. Min lille Victor kan heldigvis "bare limes", hvilket han kan få gjort at et menneske han stoler på og kender. Han klarede det rigtig flot - hans mor næsten lige så godt.
Jeg er så taknemmelig for vores naboer. De er der altid for os - og særligt taknemmelig for at vores nabo er læge. Vi flytter aldrig herfra.

2 kommentarer:

  1. Dejligt med en sød nabo og ekstra bonus at hun er læge. Godt at Victor kunne klare sig med lim. Jeg håber snart han er i topform igen.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Christina.
      Det er helt fantastisk med gode naboer, og ekstra fantastisk med en sød læge nabo. Han er heldigvis ved at være i topform igen.
      Kh Maria

      Slet